Ideers virkningshistorie er ofte kringlet og indirekte. Mange filosofiske og religiøse ideer bliver formidlet videre i en misforstået form, ligesom oprindelige ideer med tiden omfortolkes og gives en ny betydning. Det betyder imidlertid ikke, at man ikke ofte kan spore ideerne tilbage til deres rødder.
Martin Luthers tanker og hans reformation af den katolske kirke er et af mange eksempler på det. Luther var selv politisk autoritær, og han var ikke tilhænger af religionsfrihed i almindelighed, men alligevel kom hans reformationstanker til at få en enorm betydning for liberalismens opståen i Nordvesteuropa – og det i en grad, så man næppe kan forestille sig liberalisme uden protestantisme.
Kravet om politisk frihed starter med kravet om religionsfrihed, for i en tid, der er dybt religiøs, og hvor spørgsmålet om sjælens frelse er af altafgørende betydning, er det afgørende at have frihed til at dyrke sin religion på den måde, som man tror, sikrer ens sjæls frelse. Og ingen religionsfrihed uden ytrings- og trykkefrihed. De to friheder hænger sammen.
Med den stærke forbindelse mellem kongemagt og kirkemagt, kom kravet om religionsfrihed ofte til at indebære et opgør med de verdslige autoriteter, som under de engelske borgerkrige i 1640’erne, og det kom til at virke som en katalysator for krav om, at kongemagten skulle stå til regnskab over for folket, repræsentation og i sidste ende politisk demokrati.
Det er ikke sådan, at kirken generelt har været en progressiv kraft i frihedens historie, og individuel frihed har som sådan aldrig været et kristent projekt. Den etablerede kirke har oftest været politisk reaktionær, men i en religiøs tid har det været afgørende, at der har kunnet formuleres religiøse argumenter, understøttet af Bibelcitater, for at tro er en individuel sag og en individuel rettighed, og at kirke og stat skal adskilles. Den protestantiske reformation var med til at skabe grobunden for sådanne liberale ideers opståen især i Holland og England, også selv om det ikke var Luthers intention, og langt op i oplysningstiden – se bare på den amerikanske uafhængighedserklæring – er det liberale projekt funderet i en protestantisk kristendom.
Overtegnede er hverken religiøs eller har nogen særligt indsigt i teologi, så med fare for at have misforstået betydningen af den lutherske reformation og dens virkningshistorie, vil jeg pege på tre sæt af ideer, der var med til at fremme liberalismens fremvækst, og som har sin oprindelse i Luthers ideer.
- Samvittighedsfrihed
På rigsdagen i Worms forsvarede Luther sig med, at det ikke er tilrådeligt at handle mod sin samvittighed, hvilket var en traditionel katolsk opfattelse, der gik tilbage til middelalderen. Det betød ikke, at Luther gik ind for trosfrihed. Hans egen samvittighed var “fanget i Guds ord”, som den kom til udtryk i Biblen, og for Luther er det kun Gud (og ikke præster, biskopper eller paven), der hersker over sjælene.
Samvittighedsfrihed for Luther betød en tro på Biblens ord og lydighed over for Gud på netop den måde, Luther fortolkede Biblen, men Luthers forsvar for samvittighedsfrihed kom til at få en anden betydning for eftertiden. Fordi det kun er Gud, der hersker over sjælene, skal den være fri fra tvang fra verdslige og kirkelige magter, og det kom til at udgøre et universelt argument for trosfrihed.
I Om lydighed mod den verdslige øvrighed argumenterer Luther for, at tro er en frivillig sag, som man ikke kan tvinge nogen til, og at det derfor ikke er noget, den verdslige magt skal blande sig i.
Selv om det ikke var Luthers hensigt, var det reelt et argument for almindelig trosfrihed, og med oplysningstidens liberalisme blev netop tanke- og trosfrihed opfattet som individets naturlige rettigheder.
- Religiøs individualisme
Ifølge Luther er enhver sand kristen troende en præst, og gejstligheden er ikke mere hellig end lægfolk. Alle skal selv læse Biblen, og dermed stillede Luther et subjektivt sandhedskriterium op over for den katolske kirkes autoritetsprincip, hvorved Luther gjorde op med den middelalderlige pavekirke, der anså det for sin pligt at rense kirken for vantro ved at brænde kættere på bålet.
Den protestantiske krav om retten til selv at fortolke Biblen førte til en respekt for den enkeltes samvittighed i religiøse spørgsmål, hvilket igen førte til opfattelsen af, at trosfrihed er en naturlig rettighed. Det personlige gudsforhold, hvor enhver frit kan bede til Gud eller Jesus, og begrebet om det universelle præsteskab af troende førte ydermere til en religiøs individualisme og dannelsen af en lang række protestantiske trosretninger.
Den religiøse individualisme kom til at spille en vigtig rolle for den individualistiske tradition i Vesten. Alle er lige for Gud, og denne kristne universalisme genfindes i ideen om, at mennesker er lige mht. naturlige rettigheder. Hos John Locke stammer individets naturlige rettigheder, fra den naturlige lov, der er givet af Gud.
- Toregimentelæren og adskillelsen af kirke og stat
Luthers toregimentelære var også et magtdelingsprincip mellem det verdslige og det åndelige regimente. Det var ikke et argument for at adskille kirke og stat, for begge regimenter er måder, hvorpå Gud regerer i denne verden, og begge regimenter er ifølge Luther indstiftet af Gud. Det verdslige regimente skal dog alene tage vare på de lovgivningsmæssige, sociale og politiske forhold, så Guds ordning for et kristent liv opretholdes, og kirken skal ikke blande sig i den verdslige magt på anden måde end ved at prædike Guds ord og evangeliet. Luther gør således op med Augustins ide om, at den verdslige øvrighed er lavere end den gejstlige, og at kirken står over staten.
I det åndelige regimente hersker Guds ord suverænt, og deri må den verdslige øvrighed ikke blande sig.
Med denne magtdelingslære hjalp Luther den verdslige øvrighed af med dens værste konkurrent om den verdslige magt, hvilket banede vejen for den stærke statsmagt, men der var ikke tale om nogen adskillelse af kirke og stat. Den kristne fyrste lever i begge regimenter på én gang, og i kraft af sin delagtighed i det almindelige præstedømme – på linje med alle andre troende – kunne han påtage sig ansvaret for kirkens ydre ordning såsom udnævnelse af præster og biskopper. Det lagde grunden til statskirkeligheden, hvilket blev karakteristisk for de lutherske lande, selv om det ikke oprindelig var noget, Luther ønskede.
Luther var politisk autoritær, og han forsvarede, at det verdslige regimente skulle være indstiftet af Gud. Det var dog et dogme, der blev omstridt, og der kunne argumenteres teologisk for, med henvisninger til Biblen, at statsmagten er menneskeskabt, og at kongen eller fyrsten skal stå til regnskab over for folket. Da præsten Roger Williams i 1636 etablerede kolonien Providence Plantations med religionsfrihed og en adskillelse af kirke og stat, var det med henvisninger til Biblen, og John Locke gjorde i First Treatise of Government op med Robert Filmers ide om, at kongemagten er indstiftet af Gud for i Second treatise on government at udfærdige sin egen kontraktuelle og sekulære begrundelse for etableringen af en statsmagt baseret på borgernes samtykke.
—
LIBERTAS nr. 62 og 63 havde temaet “Ytringsfrihed og tolerance I – II”, og deri er flere artikler, der peger på betydningen af protestantiske ideer for opståen af tanker om religionsfrihed, tolerance og ytringsfrihed, således især artiklerne om John Milton, Roger Williams, Levellers, Locke og de amerikanske founding fathers
ers betydning som økonom og på hans bidrag i Principles of Economics fra 1871. Menger kom til at danne skole, og Böhm-Bawerk og Wieser var hovedansvarlige for at udbrede Mengers banebrydende ideer. Menger var dog ikke alene om at udvikle de teorier, for samtidig i England og Schweiz havde Jevons og Walras tænkt samme tanker, og i begyndelsen af det 20. århundrede smeltede østrigernes økonomiske ideer sammen med den engelske neoklassiske skole, så man omkring tiden for Mengers død i 1921 ikke længere kunne tale om en distinkt østrigsk økonomisk skole.