Selv om det er Adam Smith, der har gjort udtrykket “den usynlige hånd” berømt, er udtrykket ikke Smiths opfindelse. Talrige forfattere har siden antikken omtalt en usynlig hånd, og adskillige økonomer er før Smith kommet med “usynlig hånd-forklaringer” på sociale fænomener. Med “usynlig hånd-forklaringer” menes de gavnlige men utilsigtede konsekvenser af menneskers handlinger, der ellers er drevet af egeninteresse.

I sin i øvrigt interessante bog, Economic Sentiments. Adam Smith, Condorcet and the Enlightenment fra 2001 omtaler Emma Rothschild en række forekomster af udtrykket “usynlig hånd” i litteraturen før Smith, deriblandt Shakespeare og Voltaire, som Smith formentlig har kendt til, men Rotschild citerer også et afsnit fra Ovids Metamorfoser, hvor Ovid ifølge den citerede engelske oversættelse omtaler en usynlig hånd: “twisted and plied his invisible hand, inflicting would within wound.”

For at finde en dansk oversættelse slog jeg afsnittet op i min danske udgave, Ovids Forvandlinger fra 1989, men først lidt baggrund: Ovids Metamorfoser er fra omkring år 8 fvt., og består af 15 sange eller bøger om Verdens udvikling fra den første begyndelse til Kejser Augustus. Metamorfoser indeholder omkring 250 forvandlingsmyter fra den græsk-romerske mytologi, og en af disse myter handler om Caeneus, der oprindelig var en kvinde, Caenis, der blev voldtaget af Poseidon. Poseidon tilstod hende et ønske, og hun bad Poseidon om at forvandle hende til en mand. Ifølge nogle myter for ikke at kunne blive voldtaget igen og ifølge andre for ikke at skulle føde Poseidons barn. Poseidon forvandler hende til en usynlig og af våben usårlig mand, der får navnet Caeneus. Det med usynlig er ikke nævnt i alle myter.

Ovid beretter, hvordan Caeneus angribes af Kentauren, Latreus, med et sværd, der bare splintrer, da han rammer Caeneus, og i Otto Steen Dues oversættelse lyder fortsættelsen:

“Da Caeneus har vist sin forbløffede fjende, at han er uskadt, siger han: ‘Nu skal vi prøve, hvad mit sværd dur til på din krop!’ Og han begraver den dræbende klinge i boven på Latreus, så det er gemt i hans bug. Og han vrider det rundt i hans indre med hånden og frem og tilbage og sårer ham inde i såret,” Ovid (1989, 12 492, s. 395).

Otto Steen Due skriver blot “med hånden” og ikke med en usynlig hånd, men da Caneus er usynlig, og da hele hånden såvel som sværdet er inde i Latreus’ bughule – Latreus er som kentaur halvt menneske og halvt hest – er det rigtigt, at hånden er usynlig. Omvendt hævder Rothschild, at hånden er usynlig, fordi den er bag ved offerets ryg. Uanset hvad er det ikke det, Ovid skriver. I Ovids latinske tekst nævnes ikke, at hånden er usynlig. Google translate oversætter usynlig hånd til “invisibilia manus” på latin, og i Ovids digt på latin lyder afsnittet: “nunc age,” ait Caeneus, “nostro tua corpora ferro temptemus!” capuloque tenus demisit in armos ensem fatiferum caecumque in viscera movit versavitque manu vulnusque in vulnere fecit.”

Ordet “manu” betyder bare “med hånden”, så Ovid taler ikke om en usynlig hånd.

Efter at have skrevet ovenstående blev jeg opmærksom på, at Ovid taler om, at Caeneus blindt fører sværdet ind i indvoldene på Latreus. Caecus betyder blind på latin, og fatiferum caecumque oversættes med blinde mænd. Google translate er næppe den bedste oversætter, men det latinske citat fra Ovid oversættes med: “Gør nu,” sagde Caeneus, “vi vil prøve dine kroppe med vores sværd!” med sit tynde Hoved lod han Heksenes Sværd ned i Armene og flyttede det blindt ind i Indvoldene, og med hånden gjorde han et sår på et sår.”

Jeg har prøvet at finde engelske oversættelser på nettet, deriblandt en fra 1826, men ingen af dem nævner noget med “blind”. I en endnu ældre engelsk oversættelse fra 1567, som det er muligt var tilgængelig på Smiths tid(?), hedder det: “Well now (quoth he) lets see, If my sword able bee or no to byght the flesh of thee. In saying so, his dreadfull sword as far as it would go He underneathe his shoulder thrust, and wrinching to and fro Among his gutts, made wound in wound.”

At Ovid skriver, at Caeneus blindt jager sit sværd ind i kentauren, kan næppe tages til indtægt for brug af udtrykket “den usynlige hånd”, så så medmindre Smith skulle have læst en fejlagtig oversættelse, som Rothschild har gjort, er der ikke grundlag for Emma Rothschilds påstand om, at “Smith probably also knew” Ovids omtale af en usynlig hånd.