Libertas.dk - Selskabet Libertas
  • Forside
  • Arkiv
  • Adam Smith prisen
  • Om Libertas
  • Medlemsskab
  • Kontakt
Forside
Arkiv
Adam Smith prisen
Om Libertas
Medlemsskab
Kontakt
Libertas.dk - Selskabet Libertas
  • Forside
  • Arkiv
  • Adam Smith prisen
  • Om Libertas
  • Medlemsskab
  • Kontakt
Bladet LIBERTAS

Public choice – LIBERTAS nr. 67

november 25, 2018by Torben Mark PedersenIngen kommentarer

Temaindledning

Public choice bygger på en meget simpel idé: At politiske beslutningstagere er de samme mennesker, de er,  som når de optræder på markedet. Det er ikke menneskene eller deres motiver, som adskiller sig, men de regelsæt, de optræder indenfor. Politik bør analyseres med de samme redskaber og antagelser, som når økonomer ser på markedet.

Public choice-teori har trods dette enkle udgangspunkt vist sig at kunne frembringe en stor mængde ny viden. Det gælder både om, hvordan politik rent faktisk fungerer, og hvilke institutioner, som kan føre til hensigtsmæssige resultater. Teorien har både beskrivende og normative konsekvenser.

Dette temanummer handler om public choice.

Christian Bjørnskov folder i sit bidrag de grundlæggende antagelser ud og viser, hvordan den politiske dynamik i høj grad er drevet af interessegrupper. En dynamik som ellers ville være svært at forstå.

I ”Markedsfejl og statsfejl” ser Otto Brøns-Petersen på det dilemma, at statens naturlige opgave er at løse markedsfejl, men at præcis samme typer af fejl dukker op som statsfejl i den politiske arena.

Jens Frederik Hansen giver os et exceptionelt indblik i de kræfter, som driver beslutningerne i Folkekirken – et casestudie i public choice.

Ryan Smith forklarer, hvorfor dem, der har de største forventninger til de politiske beslutningstagere, ender med at vælge de værste.

Torben Mark Pedersen slutter af med at anmelde to nye bøger om James M. Buchanan, en af public choice-teoriens pionerer.

Uden for tema men i forlængelse af serien af artikler om ytringsfrihed og tolerance fra LIBERTAS nr. 62-63 ser Torben Mark Pedersen desuden på argumenterne for, at ytrings- og religionsfrihed bør forstås som ejendomsret.

Den Synlige Hånd på bagsiden er skrevet af Otto Brøns-Petersen og handler om, hvordan man kan tæmme staten, og hvad Buchanans bud var på det problem.

Public choice har aldrig tidligere været udførligt behandlet i LIBERTAS, men der har været bragt to artikler om public choice i LIBERTAS nr. 10 fra 1990.

På redaktionens vegne
Otto Brøns-Petersen
Gæsteredaktør

Arrangementer

Konference: Afslutningen på den liberale verdensorden?

oktober 9, 2018by Torben Mark PedersenIngen kommentarer

Afslutningen på den liberale verdensorden

Tid: Onsdag d. 10. oktober kl. 17-19. Dørene lukker præcist, så kom til tiden

Sted: CEPOS, Landgreven 3, 3.

Tilmelding: https://bit.ly/2zDGjan   Medlemmer af Libertas: 20 kr. Ikke-medlemmer: 75 kr.

 

Libertas indbyder til bogpræsentation og debat om Kasper Støvrings nye bog: “Gensyn med fremtiden. Et essay om den nye verdensorden”, hvori han kritiserer, hvad han betegner som den liberale verdensorden.

Et uddrag af bogen kan læses her. Og bogen kan i øvrigt bestilles her.

Martin Ågerup, direktør for CEPOS, har skrevet en kritisk anmeldelse af bogen for Altinget, og Kasper Støvring har svaret på anmeldelsen. Det var derfor oplagt at bede Martin Ågerup komme og debattere Kasper Støvrings ideer om den liberale verdensorden og universalisme vs. relativisme.

Andre indlæg af Kasper Støvring:

“Min udenrigspolitiske trosbekendelse” Kommentar, Berlingske 11. september 2018.

“Merkel og Macros liberale ideer bliver overhalet af virkeligheden” Kommentar, Kristeligt Dagblad 14. september 2018

“Ungarn er fremtidens Europa” Kronik, Jyllandsposten 25. september 2018

Journalistisk artikel: “Kasper Støvring: Krigsliderlige liberale og muslimsk masseindvandring vil blive Danmarks undergang“. Berlingske 22. september 2018

 

 

 

Arrangementer

Konference: Indvandring og det frie åbne samfund

oktober 9, 2018by Torben Mark PedersenIngen kommentarer

Lørdag d. 29. september holdt Libertas en konference om “Indvandring og det frie åbne samfund”, og emnet bliver tema for februarnummeret af LIBERTAS 2019.

Konferencen blev holdt i samarbejde med CEPOS Akademi

 

Programmet og talere var som følger:

Professor Frederik Stjernfelt: “Ytringsfrihed og voldsmandens veto”

Henrik Dahl: “Islamistisk radikalisering og den demografiske udfordring” Slides

Otto Brøns-Petersen: ”Hvordan forsvarer et liberalt demokrati sig mod sine fjender”

Ryan Smith: “Normdannelse og ytringsfrihed i de liberale demokratier” Slides ryan-slides

 

Arrangementer

Hvordan sammenlignes trusler mod det åbne samfund?

oktober 1, 2018by Torben Mark PedersenIngen kommentarer
På Libertaskonferencen i lørdags sammenlignede flere talere truslen fra Sovjetunionen under den kolde krig med truslen fra islam/indvandring.
 
Men hvordan kan man sammenligne så forskellige størrelser?
 
Det er klart, at under den kolde krig var der en reel trussel om sovjetisk besættelse eller atomar udslettelse. Der var kommunister i Danmark, tilmed repræsenteret i Folketinget, der modtog penge fra Moskva, og hvis loyalitet over for Danmark, man i høj grad kunne stille spørgsmål ved. Sovjetunionen og DDR forsøgte sig også med påvirkningskampagner og havde mange journalister og forfattere på lønningslisten. Og der var titusinder af borgere samt politikere fra Socialdemokratiet, Radikale og længere ud på fløjen, der velvilligt fungerede nyttige idioter for landets fjender.
 
Omvendt var Danmark beskyttet af USA’s atomare paraply og af verdens største militærmagt, og netop militære trusler findes der svar på. Og selv om Warszawapagtlandene var overlegne på konventionelle våben i Europa, var NATOlandene beskyttet af en atomar paraply, og den kolde krig blev da heller aldrig varm, selv om Sovjetunionen prøvede grænserne af i Berlin og på Cuba.
 
Truslen i dag er af en helt anden karakter. Det er en blanding af indvandring, som visse imamer og politikere i MØ omtaler som en erobringsstrategi, blandet med terror og understøttet af voldelige bander, og der er etableret regulære no go zoner i mange europæiske byer, især i Sverige, Frankrig, England og Tyskland. Der bygges moskeer over alt, finansieret af islamistiske regimer i udlandet. Der er ingen steder i Vesten, hvor islamiske partier har nogen politisk indflydelse af betydning, men det er muligvis kun et spørgsmål om tid. Og Qatar, Iran, Saudiarabien og Tyrkiet vil have langt bedre råd til at støtte et islamisk parti økonomisk, end Sovjetunionen havde, hvis det skulle komme dertil. Der er heller ikke færre nyttige idioter i dag, end under den kolde krig. Kommunismen vandt tilhængere med ideologisk kamp, marxismens indtog på universiteterne osv, og det er ikke en måde, hvorpå islam udbredes på. Antallet af konvertitter er forsvindende lille. Til gengæld er demografien en nærmest irreversibel faktor, der kan forandre befolkningssammensætningen i alle de nordeuropæiske lande til ukendelighed i løbet af de næste 50 -100 år, og hvad vil det betyde? I de seneste 40 år har vi ingen erfaringer fra noget nordvesteuropæisk land, der peger på, at integrationsproblemerne bliver mindre. Tværtimod stiger de med en stigende indvandring, og selv hvis grænserne blev hermetisk lukket for muslimsk indvandring i dag, ville der i 2050 være knap en halv gang flere muslimer i Danmark end i dag, ifølge PEW.
 
Jeg var lidt forundret i lørdags over, hvor let nogen synes at man kan fælde en dom over, at truslen under den kolde krig var meget større. Jeg synes, det er svært at sammenligne, fordi truslerne er så forskellige. Og vi overvandt også truslen fra Warszawapagtlandene? De kommunistiske regimer i Øst brød sammen, men der er ikke umiddelbart udsigt til, at de muslimske lande i Mellemøsten vil ophøre med at være muslimske. De har en 1400 års historie og kultur bag sig, og det er ikke som i DDR, Polen, Ungarn eller Tjekkiet, at en meget stor del af befolkningen bare ønskede at kaste kommunismen af sig, når de fik chancen. De politiske systemer kan bryde sammen i Mellemøsten, men de ophører næppe med at være muslimske af den grund. Warszawapagten eksisterede kun i 34 år. Vil truslen fra islam være væk om 34 år? Eller være vokset?
 
Jeg var 31 år, da Sovjetunionen gik i opløsning, men jeg oplevede aldrig nogen konkret følelse af fare i min dagligdag i hele mit voksne liv indtil da. Jeg oplevede ikke kommunister som en fysisk trussel. Jeg kunne gå og cykle frit på gaden uden at frygte for at blive overfaldet af kommunistiske bander. De eksisterede ikke. Man skulle selvfølgelig holde sig fra de voldelige BZ’ere, når de aktionerede, men det er helt anderledes i dag, hvor truslen fra vilkårlig vold begået af indvandrere er meget reel, hvilket enhver der færdes i nattelivet ved af erfaring. Der er næsten ikke en dag, hvor vi ikke kan læse i medierne om nye voldtægter eller voldelige overfald begået af grupper af “unge”, og der er langt flere episoder, der aldrig omtales i medierne. Der er opstillet koranklodser overalt i indre by. Sikkerhedstjek ved flyrejser er blevet langt mere omstændelige. Og politikerne på Christiansborg forskanser sig bag flere lag sikkerhedsforanstaltninger, der var ukendte under den kolde krig. Dengang kunne kommunister gå lige ind af døren på Christiansborg uden noget sikkerhedstjek. De blev ikke anset for at udgøre nogen trussel mod den personlige sikkerhed, selv om PET givetvis holdt øje med en del af dem. Og så er der “hverdagsterroren” med bilafbrændinger, stenkast fra motorvejsbroer, løsnede hjulbolte og hvad har vi. Det er sikkert i langt fra alle tilfælde begået af nogen, der (direkte eller indirekte) har ladet sig inspirere af Al Qaeda og IS’s opfordringer til den slags hverdagsterror, men alene mistanken bidrager til at skabe frygt. Vi mindes hver dag om nogle meget reelle trusler mod vores liv, frihed og førlighed. Og som heteroseksuel og irreligiøs er jeg endda langt mindre udsat end jøder og homoseksuelle.
 
Hvordan sammenligner man en abstrakt trussel om atomdød med en konkret trussel om at blive slået fordærvet på Nørreport station en sen aften? Hvordan kan man sige, at den ene trussel er større end den anden?
 
Det hele handler om fortolkning af virkeligheden. At det billede medierne – og de alternative medier – tegner. Af personlige erfaringer og erfaringer fra familie, venner og bekendte.
 
Libertaskonferencen viste, at der er meget forskellige opfattelser af virkeligheden. Vi fortolker og forstår den tid, vi lever i, meget forskelligt. Også om, hvorvidt det er truslen fra islam/indvandring eller truslen fra politiske eller folkelige modreaktioner, der er størst. Det sidste er der ingen grund til at bagatellisere, selv om vi indtil nu ikke har set meget af det i Danmark, så det indtil videre er en hypotetisk fremtidig trussel. Og hvordan sammenlignes mulige fremtidige trusler med konkrete nutidige?
Bladet LIBERTAS

De store kriser

juni 30, 2018by Torben Mark PedersenIngen kommentarer

De store kriser er temaet for dette nummer af LIBERTAS. Med ”De store kriser” henvises til krisen i 1930’erne og finanskrisen i 2007-09. Det er de to største økonomiske kriser i de seneste over 100 år uden for krigstid.

Begge kriser var globale, og begge kriser havde deres udspring i USA og begyndte med en stramning af den amerikanske pengepolitik.

Det betyder ikke, at det alene var pengepolitikken i USA, der var årsag til Den Store Depression og Den Store Recession, som finanskrisen kaldes i USA.

Historiske begivenheder har sjælden monokausale årsager, og økonomiske kriser bliver kun store, når der forekommer et sammenfald af mange uheldige omstændigheder på samme tid. Kriser afslører ofte nogle underliggende strukturproblemer og opbyggede ubalancer i økonomien, og uden undtagelse er store kriser blevet store, fordi de er blevet forværret af en fejlslagen økonomisk politik og regulering.

Hverken Den Store Depression eller Den Store Recession er kapitalismens kriser forstået som et resultat af almindelige konjunktursvingninger i markedsøkonomier forstærket af markedsfejl. Tværtimod har de begge primært været resultatet af fejlslagne økonomiske politikker i stor skala, på mange områder og i flere lande.

Temanummeret indledes med en artikel om krisen i 1930’erne skrevet af cand. polit. Finn Ziegler, der er en af Libertas’ grundlæggere. Artiklen tager spørgsmålet op om politikfejl som årsag til krisen i 1930’erne. Selv om Feds fejlslagne pengepolitik i årene 1929-33 er en hovedårsag til, at krisen blev så dyb og så langvarig i USA, som fremhævet af Friedman og Schwartz, så er det bestemt ikke den eneste politikfejl, der bidrog til at forværre krisen.

Finn Ziegler nævner Smoot-Hawley toldloven fra 1930, som en forværrende faktor. Skattestigninger var en anden forværrende faktor. Under præsident Hoover blev de højeste marginalskatter hævet til 63 pct. i 1932, og under præsident Roosevelt forhøjet yderligere til 79 pct. Forsøget på at holde lønningerne kunstigt oppe bidrog også til faldet i beskæftigelsen. Endelig var den meget restriktive regulering af bankerne med til at eksponere dem over for koncentrationsrisiko, der var en medvirkende årsag til, at så mange små banker gik konkurs under bankkriserne.

I de seneste 30 år har økonomiske historikere i stigende grad fokuseret på betydningen af mellemkrigstidens guldstandard for spredningen og forværringen af krisen i 30’erne. Og netop guldstandarden og Frankrigs guldpolitik er emnet for den anden artikel om Den Store Depression, skrevet af Torben Mark Pedersen.

Guldstandarden var den primære transmissionsmekanisme mellem landene, og som et fastkurssystem var alle lande tvunget til at stramme pengepolitikken, når USA som det dominerende land strammede pengepolitikken, og dermed blev de tvunget til at føre en pengepolitik, der forværrede og forlængede krisen i stedet for at modvirke den.

Frankrigs guldpolitik spillede også en central rolle for forværringen og spredningen af krisen i Europa. I årene 1928-32 ophobede Frankrig en enorm mængde guld, der ikke førte til en tilsvarende stigning i pengemængden i Frankrig, så det påførte alle andre lande på guldstandarden et fald i pengemængden, hvilket lagde et deflationært pres på alle guldlande, der tvang dem til at føre en mere kontraktiv pengepolitik end ellers.

Amerikansk og fransk pengepolitik var en hovedårsag til Den Store Deflation i 1930’erne, der førte til bankkriser og yderligere indskrænkninger i pengemængden og kreditgivningen. I sidste ende var det bankkriser, der tvang Østrig, Ungarn og Tyskland fra guldet, og som smittede og skabte en likviditetskrise, så også England måtte gå fra guldet i 1931. I 1933 tvang en bankkrise USA fra guldet.

Aksel Tarras Madsen skriver om politikfejl og markedsfejl i forbindelse med finanskrisen i 2007-09.

En af de store fejl under finanskrisen i USA var, at de amerikanske myndigheder lod Lehman Brothers gå konkurs. Eller rettere: Fejlen bestod i, at de med redningen af LTCM og Bear Stearns havde skabt en forventning i markedet om, at myndighederne ville redde systemiske institutter fra at gå konkurs Det skabte moral hazard problemer, og da myndighederne overraskede markedet ved ikke at redde Lehman Brothers, skabte det panik på de finansielle markeder, og der opstod en alvorlig likviditetskrise, der også gik ud over ellers solvente og veldrevne finansielle institutioner.

I Danmark var bankernes evne til at imødegå en kreditkrise blevet svækket som følge af en rigid implementering af nye, fælles EU-regnskabsregler for opgørelsen af hensættelser.

Uden for tema bringes en debat om Rothbards anarkokapitalisme. I LIBERTAS nr. 64 skrev Torben Mark Pedersen en artikel om grundlaget for Rothbards anarkokapitalisme, hvor hovedpointen var, at selvejerskabet må være ufortabeligt i den forstand, at ingen ufrivilligt kan fortabe ejerskabet til sig selv. Konsekvensen af det må være, at det er illegitimt at udøve nogen form for vold mod andre, og det gælder også i selvforsvar, som straf eller i forsvar mod militære angreb.

Kristoffer Mousten Hansen går i rette med den kritik og kommer med en række modargumenter i artiklen ”Om Rothbards Naturret”. Hovedbudskabet er, at Rothbard må anskues i lyset af andre naturretstænkere for at forstå, hvad han må mene med, at selvejerskabet er absolut. I forlængelse heraf indeholder artiklen en diskussion af krig i et anarkokapitalistisk perspektiv.

Torben Mark Pedersen svarer på kritikken i en replik, og der følger en duplik fra Kristoffer Mousten Hansen.

De to forfattere er ikke enige om, hvorvidt en aggressor kan fortabe sine rettigheder ufrivilligt ved at krænke andres rettigheder, hvis man som Rothbard tager udgangspunkt i selvejerskabet.

Hvis andre læsere mener, at de har det ultimative argument i den sag, er de meget velkomne til at skrive om det i et af de kommende numre af LIBERTAS.

Også uden for tema skriver Filip Steffensen om den tidligere tjekkiske præsident, Václav Havel, der i et essay The Power of the Powerless skriver om den slavementalitet, som Anders Fogh Rasmussen henviste til i Fra socialstat til minimalstat. Havel omtaler slavementaliteten som at ”leve i løgnen” og kontrasterer den med at ”leve i sandheden”, hvor man lever i værdighed og bevarer sin personlige integritet.

Den synlige hånd handler om kapitalismens vækst og kriser og er skrevet af Torben Mark Pedersen.

 

Krisen i 1930’erne har tidligere været behandlet i LIBERTAS. Lars Christensen har skrevet to artikler om emnet, nemlig i LIBERTAS nr. 17 fra 1993 og i nr. 51 fra 2012.

 

God læselyst

 

På redaktionens vegne

Torben Mark Pedersen

Arrangementer

Konference: Anarkisme og Den Østrigske Skole

januar 24, 2018by Torben Mark PedersenIngen kommentarer

Lørdag d. 10. februar kl. 14-17.30. afholder Libertas en konference om Anarkisme og Den Østrigske Skole

Sted: CEPOS, Landgreven 3, 3.

Program:

14.00 Velkomst
14.10 Anarkokapitalisme som et voldeligt anarki.      Torben Mark Pedersen. Præsentation
14.35 Venstreanarkisme som radikal individualisme.     Sebastian Køhlert
15.05 Carl Menger og den østrigske skole.      Torben Mark Pedersen. Præsentation
15.30 Kaffepause
15.50 Praxeologi – det logiske valg.     Uffe Merrild og Jonas Ejlersen
16.30 Østrigernes socialismekritik.    Kristoffer Mousten Hansen
17.10 Afsluttende debat Alle
17.30 Afslutning

Artikler i PDF



Tilmelding nødvendig: http://bit.ly/2iFX2jB
35 kr. for medlemmer af Libertas 2018
75 kr. for ikke-medlemmer

Medlemskab af Libertas koster 100 kr for 2018 og inkluderer tre numre af LIBERTAS tilsendt med posten samt digitalt.

Medlemskab kan tegnes her: http://bit.ly/2CnwIXu

Ikke kategoriseret

Godt nytår fra Libertas

december 30, 2017by Torben Mark PedersenIngen kommentarer

Selskabet Libertas ønsker dig et friere og rigere nyt år

Medlemskab for 2018 koster kun 100 kr., så det bliver ikke alene billigere men også bedre at være medlem af Libertas i 2018, da vi afholder en række medlemsmøder og konferencer i løbet af 2018. Forny eller nytegn dit medlemskab her: http://bit.ly/2lm0cLG

Først bladet LIBERTAS. Det får følgende temanumre i 2018:
Nr. 66, februar 2018: De store kriser
Nr. 67, juni 2018: Public Choice
Nr. 68, oktober 2018: Penge

Planlagte møder og konferencer:
Mandag d. 15. januar kl. 17-19 i CEPOS’ lokaler: Medlemsmøde: Hvad koster indvandringen?
Lørdag d. 10. februar kl. 13, CEPOS’ lokaler: Konference: Anarkisme og den østrigske skole
Lørdag d. 17. marts kl. 13, CEPOS’ lokaler: Konference: De store kriser
Lørdag d. 9. juni kl. 15, CEPOS’ lokaler: Libertas konference: Public Choice. Der vil være uddeling af Libertas’ Adam Smith pris, og den traditionsrige Adam Smith middag om aftenen kun for medlemmer
Lørdag d. 10. november kl. 13, CEPOS’ lokaler: Libertas konference: Penge
Fredag d. 21. december kl. 19: Libertas julefrokost.

Du kan læse mere om arrangementerne og tilmelding her: http://bit.ly/2CnwIXu eller se arrangementerne på facebook.

Med håbet om et friere og rigere 2018 ønskes I alle et godt nyt år

Torben Mark Pedersen, redaktør

Bladet LIBERTAS

LIBERTAS nr. 65: Den østrigske skole

december 30, 2017by Torben Mark PedersenIngen kommentarer

Temaindledning fra LIBERTAS nr. 65

Dannelsen af den østrigske skole var et af de markante lyspunkter i liberalismens historie i sidste fjerdedel af det 19. og første fjerdedel af det 20. århundrede, og det var i hovedsagen én mands værk: Carl Menger.

Menger var en af pionererne i den marginalistiske revolution i økonomisk teori, der med udgangspunkt i optimerende forbrugere, subjektiv nytteteori og marginalbetragtninger skabte en ny teori om prisen på varer og produktionsfaktorer og gjorde op med klassikernes arbejdsværdilære.

Carl Mengers betydning for den marginalistiske revolution og for den østrigske økonomiske skoles opståen er emnet for de to første artikler af Torben Mark Pedersen. Den første artikel, ”Carl Menger og den marginalistiske revolution i økonomisk teori” fokuserer på Mengers betydning som økonom og på hans bidrag i Principles of Economics fra 1871. Menger kom til at danne skole, og Böhm-Bawerk og Wieser var hovedansvarlige for at udbrede Mengers banebrydende ideer. Menger var dog ikke alene om at udvikle de teorier, for samtidig i England og Schweiz havde Jevons og Walras tænkt samme tanker, og i begyndelsen af det 20. århundrede smeltede østrigernes økonomiske ideer sammen med den engelske neoklassiske skole, så man omkring tiden for Mengers død i 1921 ikke længere kunne tale om en distinkt østrigsk økonomisk skole.

Det var metodestriden med den tyske historiske skole, der førte til identifikationen af en særlig østrigsk økonomisk skole, og om det handler den anden artikel, ”Menger og den østrigske skole”. I artiklen omtales Mengers metodologisk værk, Investigations into the Methods of the Social Sciences” fra 1883, Mengers liberalisme, og hvordan Menger kom til at danne skole.

Havde det ikke været for Mises og Hayek havde der næppe eksisteret en østrigsk skole i dag, for det var mere end noget andet deres Au”Praxeologi – det logiske valg” af Uffe Merrild og Jonas Ejlersen og ”Ludwig von Mises og økonomiensstrian Business Cycle Theory, der op gennem 1920’erne og 30’erne holdt liv i forestillingen om, at der stadig var en østrigsk økonomisk skole.

I løbet af 1930’erne genopliver von Mises den østrigske skole, og han giver den en ny identitet. Et af de vigtigste karakteristika ved den nye østrigske skole er Mises’ videnskabsteori og metode, som han kaldte for praxeologi. Før Mises eksisterede der ikke nogen videnskabsteori, der var specielt møntet på økonomi, men Mises satte sig for at beskrive den måde, hvorpå den østrigske økonomiske skole i traditionen fra Menger og Böhm-Bawerk udviklede økonomisk teori. Praxeologien er emnet for de to følgende artikler,  grundlag” af Sebastian Køhlert, der mere går i dybden med det filosofiske grundlag for von Mises videnskabsteori.

Ifølge Merrild og Ejlersen ligger praxeologiens styrke i, at den beskriver, hvordan en lang række økonomiske love kan udledes logisk-deduktivt alene ud fra handlingsaksiomet, der siger, at mennesker handler, og at menneskets handlinger per definition er rationelle og mål­orienterede.

Praxeologien er et interessant alternativ til mainstream økonomis måde at angribe økonomisk teori på metodologisk. Substansen i østrigsk økonomisk teori adskiller sig ikke fra neoklassisk økonomisk teori. Hovedforskellen ligger i metoden. Hvor neoklassikere – dvs. alle mainstream økonomer og alle standardlærebøger i mikroøkonomi – tager udgangspunkt i en række antagelser om eksempelvis forbrugernes præferencer og nyttemaksimering, der giver praxeologien et bud på, hvordan individernes præferencer og nyttemaksimering følger med nødvendighed af handlingsaksiomet.

I sig selv fører det ikke til nogen anderledes økonomisk teori, men Mises’ insisteren på en Mengersk realisme fører til, at den østrigske skole i traditionen fra Mises og Rothbard afviser at anvende matematik og den tankekonstruktion, som abstrakte økonomiske modeller er.

Sebastian Køhlert graver et spadestik dybere i det filosofiske grundlag for von Mises’ praxeologi og kommer ind på betydningen af Kants erkendelsesteori. Køhlert ser påvirkningen fra Kant i Mises’ rationalisme og i hans anvendelse af aprioriske kategorier. Artiklen kommer også ind på Mises reaktion på kritikken, der blev rejst af den logiske positivist, Carnap. Mises lægger vægt på, at vi altid må have en teori og en teoretisk forståelse af virkeligheden, før vi kan fortolke data.

Socialismekritikken regnes af mange som det vigtigste bidrag fra den østrigske skole, og det har da også været et gennemgående tema fra Böhm-Bawerks første kritik af Marx til moderne østrigere som Hans-Hermann Hoppe.

Socialismekritikken er emnet for artiklen om ”Den østrigske kritik af socialismen” af Kristoffer Mousten Hansen, og den kommer hele vejen rundt fra Böhm-Bawerk over Mises og Hayeks kritik af effektiviteten af socialistisk planlægning til Hoppes socialismekritik og Rothbards anvendelse af socialismekritikken til at imødegå kritikken af monopoler som en trussel mod markedsøkonomien.

Den østrigske skole har tidligere været tema i LIBERTAS, nemlig i nr. 51 fra februar 2012. LIBERTAS har også i tidens løb bragt talrige artikler om og af personer fra den østrigske skole, senest artiklen om Rothbards anarkokapitalisme i LIBERTAS nr. 64 og om Hayek i LIBERTAS nr. 59.

Den synlige hånd er skrevet af Otto Brøns-Petersen og handler om identitet som et fællesgode.

 

God læselyst

 

På redaktionens vegne

Torben Mark Pedersen

 

Medlemskab af Libertas for 2018 koster 100 kr. og kan tegnes her: http://bit.ly/2lm0cLG

 

 

 

Arrangementer

Libertas arrangementer 2018

december 21, 2017by Torben Mark PedersenIngen kommentarer

Hvad koster indvandringen?

Medlemsmøde med Thomas Gress.

Der har været mange myter om omkostningerne ved indvandringen. Finansministeriet udgav tidligere på året en rapport med beregning af omkostningerne ved indvandringen. Prisen lød på 33 mia. kr. om året i 2014 for visse grupper af indvandrere.

Cand polit Thomas Gress, medlem af Libertas, har været med til at beregne omkostningerne i Finansministeriet og vil fortælle om resultater og metoder. Hvad er med og hvad er ikke med i beregningerne? Hvad ville prisen være i 2017 efter den store tilstrømning af migranter i 2015-16? Hvilke grupper af migranter belaster statsfinanserne mest? Der vil være mulighed for at stille spørgsmål

Tid: Mandag d, 15. januar kl. 17-19

Sted: CEPOS

Tilmelding: http://bit.ly/2yIbdyk

 

Anarkisme og den østrigske skole

LIBERTAS konference: Skribenter fra LIBERTAS nr. 64 og 65 om anarkisme hhv. om den østrigske skole holder oplæg på baggrund af deres artikler

Tid: Lørdag d. 10. februar kl. 13

Sted: CEPOS

Tilmelding: http://bit.ly/2iFX2jB

Program: Kommer senere

 

De store kriser

LIBERTAS konference: Skribenter fra LIBERTAS nr. 66 om de store kriser holder oplæg på baggrund af deres artikler

Tid: Lørdag d. 17. marts kl. 13

Sted: CEPOS

Tilmelding: http://bit.ly/2ztskSN

Program: Kommer senere

 

Public choice

LIBERTAS konference: Skribenter fra LIBERTAS nr. 67 om Public Choice holder oplæg på baggrund af deres artikler

Uddeling af Adam Smith prisen

Tid: Lørdag d. 9. juni kl. 15

Sted: CEPOS

Adam Smith middag

Tid: Lørdag d. 9. juni kl. 19

Sted: Annonceres senere

Program: Kommer senere

 

Penge

LIBERTAS konference: Skribenter fra LIBERTAS nr. 68 om Penge holder oplæg på baggrund af deres artikler

Tid: Lørdag d. 10. november kl. 13

Sted: CEPOS

Program: Kommer senere

 

Julefrokost

Fredag d. 21. december kl. 19

Blogindlæg, Religionsfrihed

Luthers reformation og liberalismens opståen

oktober 31, 2017by Torben Mark PedersenIngen kommentarer

Ideers virkningshistorie er ofte kringlet og indirekte. Mange filosofiske og religiøse ideer bliver formidlet videre i en misforstået form, ligesom oprindelige ideer med tiden omfortolkes og gives en ny betydning. Det betyder imidlertid ikke, at man ikke ofte kan spore ideerne tilbage til deres rødder.

Martin Luthers tanker og hans reformation af den katolske kirke er et af mange eksempler på det. Luther var selv politisk autoritær, og han var ikke tilhænger af religionsfrihed i almindelighed, men alligevel kom hans reformationstanker til at få en enorm betydning for liberalismens opståen i Nordvesteuropa – og det i en grad, så man næppe kan forestille sig liberalisme uden protestantisme.

Kravet om politisk frihed starter med kravet om religionsfrihed, for i en tid, der er dybt religiøs, og hvor spørgsmålet om sjælens frelse er af altafgørende betydning, er det afgørende at have frihed til at dyrke sin religion på den måde, som man tror, sikrer ens sjæls frelse. Og ingen religionsfrihed uden ytrings- og trykkefrihed. De to friheder hænger sammen.

Med den stærke forbindelse mellem kongemagt og kirkemagt, kom kravet om religionsfrihed ofte til at indebære et opgør med de verdslige autoriteter, som under de engelske borgerkrige i 1640’erne, og det kom til at virke som en katalysator for krav om, at kongemagten skulle stå til regnskab over for folket, repræsentation og i sidste ende politisk demokrati.

Det er ikke sådan, at kirken generelt har været en progressiv kraft i frihedens historie, og individuel frihed har som sådan aldrig været et kristent projekt. Den etablerede kirke har oftest været politisk reaktionær, men i en religiøs tid har det været afgørende, at der har kunnet formuleres religiøse argumenter, understøttet af Bibelcitater, for at tro er en individuel sag og en individuel rettighed, og at kirke og stat skal adskilles. Den protestantiske reformation var med til at skabe grobunden for sådanne liberale ideers opståen især i Holland og England, også selv om det ikke var Luthers intention, og langt op i oplysningstiden – se bare på den amerikanske uafhængighedserklæring – er det liberale projekt funderet i en protestantisk kristendom.

Overtegnede er hverken religiøs eller har nogen særligt indsigt i teologi, så med fare for at have misforstået betydningen af den lutherske reformation og dens virkningshistorie, vil jeg pege på tre sæt af ideer, der var med til at fremme liberalismens fremvækst, og som har sin oprindelse i Luthers ideer.

 

  1. Samvittighedsfrihed

På rigsdagen i Worms forsvarede Luther sig med, at det ikke er tilrådeligt at handle mod sin samvittighed, hvilket var en traditionel katolsk opfattelse, der gik tilbage til middelalderen. Det betød ikke, at Luther gik ind for trosfrihed. Hans egen samvittighed var “fanget i Guds ord”, som den kom til udtryk i Biblen, og for Luther er det kun Gud (og ikke præster, biskopper eller paven), der hersker over sjælene.

Samvittighedsfrihed for Luther betød en tro på Biblens ord og lydighed over for Gud på netop den måde, Luther fortolkede Biblen, men Luthers forsvar for samvittighedsfrihed kom til at få en anden betydning for eftertiden. Fordi det kun er Gud, der hersker over sjælene, skal den være fri fra tvang fra verdslige og kirkelige magter, og det kom til at udgøre et universelt argument for trosfrihed.

I Om lydighed mod den verdslige øvrighed argumenterer Luther for, at tro er en frivillig sag, som man ikke kan tvinge nogen til, og at det derfor ikke er noget, den verdslige magt skal blande sig i.

Selv om det ikke var Luthers hensigt, var det reelt et argument for almindelig trosfrihed, og med oplysningstidens liberalisme blev netop tanke- og trosfrihed opfattet som individets naturlige rettigheder.

 

  1. Religiøs individualisme

Ifølge Luther er enhver sand kristen troende en præst, og gejstligheden er ikke mere hellig end lægfolk. Alle skal selv læse Biblen, og dermed stillede Luther et subjektivt sandhedskriterium op over for den katolske kirkes autoritetsprincip, hvorved Luther gjorde op med den middelalderlige pavekirke, der anså det for sin pligt at rense kirken for vantro ved at brænde kættere på bålet.

Den protestantiske krav om retten til selv at fortolke Biblen førte til en respekt for den enkeltes samvittighed i religiøse spørgsmål, hvilket igen førte til opfattelsen af, at trosfrihed er en naturlig rettighed. Det personlige gudsforhold, hvor enhver frit kan bede til Gud eller Jesus, og begrebet om det universelle præsteskab af troende førte ydermere til en religiøs individualisme og dannelsen af en lang række protestantiske trosretninger.

Den religiøse individualisme kom til at spille en vigtig rolle for den individualistiske tradition i Vesten. Alle er lige for Gud, og denne kristne universalisme genfindes i ideen om, at mennesker er lige mht. naturlige rettigheder. Hos John Locke stammer individets naturlige rettigheder, fra den naturlige lov, der er givet af Gud.

 

  1. Toregimentelæren og adskillelsen af kirke og stat

Luthers toregimentelære var også et magtdelingsprincip mellem det verdslige og det åndelige regimente. Det var ikke et argument for at adskille kirke og stat, for begge regimenter er måder, hvorpå Gud regerer i denne verden, og begge regimenter er ifølge Luther indstiftet af Gud. Det verdslige regimente skal dog alene tage vare på de lovgivningsmæssige, sociale og politiske forhold, så Guds ordning for et kristent liv opretholdes, og kirken skal ikke blande sig i den verdslige magt på anden måde end ved at prædike Guds ord og evangeliet. Luther gør således op med Augustins ide om, at den verdslige øvrighed er lavere end den gejstlige, og at kirken står over staten.

I det åndelige regimente hersker Guds ord suverænt, og deri må den verdslige øvrighed ikke blande sig.

Med denne magtdelingslære hjalp Luther den verdslige øvrighed af med dens værste konkurrent om den verdslige magt, hvilket banede vejen for den stærke statsmagt, men der var ikke tale om nogen adskillelse af kirke og stat. Den kristne fyrste lever i begge regimenter på én gang, og i kraft af sin delagtighed i det almindelige præstedømme – på linje med alle andre troende – kunne han påtage sig ansvaret for kirkens ydre ordning såsom udnævnelse af præster og biskopper. Det lagde grunden til statskirkeligheden, hvilket blev karakteristisk for de lutherske lande, selv om det ikke oprindelig var noget, Luther ønskede.

Luther var politisk autoritær, og han forsvarede, at det verdslige regimente skulle være indstiftet af Gud. Det var dog et dogme, der blev omstridt, og der kunne argumenteres teologisk for, med henvisninger til Biblen, at statsmagten er menneskeskabt, og at kongen eller fyrsten skal stå til regnskab over for folket. Da præsten Roger Williams i 1636 etablerede kolonien Providence Plantations med religionsfrihed og en adskillelse af kirke og stat, var det med henvisninger til Biblen, og John Locke gjorde i First Treatise of Government op med Robert Filmers ide om, at kongemagten er indstiftet af Gud for i Second treatise on government at udfærdige sin egen kontraktuelle og sekulære begrundelse for etableringen af en statsmagt baseret på borgernes samtykke.

—

LIBERTAS nr. 62 og 63 havde temaet “Ytringsfrihed og tolerance I – II”, og deri er flere artikler, der peger på betydningen af protestantiske ideer for opståen af tanker om religionsfrihed, tolerance og ytringsfrihed, således især artiklerne om John Milton, Roger Williams, Levellers, Locke og de amerikanske founding fathers

Page 2 of 4«1234»

Selskabet Libertas

Libertas er en uafhængig og ikke partipolitisk gruppe af individer, bragt sammen i arbejdet for et åbent samfund baseret på den frie tanke og den frie markedsøkonomi samt troen på hvert enkelt menneskes værdighed og integritet som absolutte værdier.

Redaktør (ansv.)

Torben Mark Pedersen
torbenmarkp@hotmail.com

Sekretær

Niels Westy
niels.westy@gmail.com

Forretningsfører

Rasmus Ole Hansen

Seneste indlæg

  • Liberalisme og kollektivisme i den franske revolution
  • Folkets revolution og stormen på Bastillen
  • Roger Williams – den første abolitionist i Amerika
  • Abbed Sieyès – den franske revolutions filosof
  • Liberalisme og den franske revolution I

Arkiver

  • december 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • juli 2019
  • januar 2019
  • november 2018
  • oktober 2018
  • juni 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • juli 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • december 2016

Kategorier

  • Arrangementer
  • Bladet LIBERTAS
  • Blogindlæg
  • Generelle nyheder
  • Ikke kategoriseret
  • Religionsfrihed

Libertas.dk | Alle rettigheder forbeholdes