Af Eva Gregersen

Da den franske skolelærer Samuel Paty i efteråret 2020 blev halshugget, fordi han havde vist Charlie Hebdos Muhammedtegninger i sin undervisning, sendte det chokbølger gennem Europa.

I Danmark reagerede en underviser på Københavns Professionshøjskole ved dagen efter mordet at lave et opslag på sin Facebook-væg, hvor hun delte et billede af Jyllands-Postens Muhammedtegninger og skrev, at hun i solidaritet med sin myrdede kollega fremover agtede at vise tegningerne i sin egen undervisning og opfordrede andre undervisere til at gøre det samme. I løbet af få timer væltede det ind med så mange trusler, at politiet rådede hende til at fjerne opslaget. Siden har hun fået rådgivning af PET og en fast kontaktperson hos PET.

Information har lavet en undersøgelse, som viser, at 67% af danske folkeskolelærere i samfundsfag og historie i en eller anden grad ville være bekymrede for deres egen sikkerhed, hvis de i fremtiden skulle vise Muhammedtegninger i deres undervisning.

Flere undervisere – herunder gymnasielærer Maja Tangsgaard og universitetslektor Jakob V.H. Holtermann – er stået frem i medierne og har sagt, at de ikke længere tør vise Muhammedtegninger i deres undervisning.

Desuden skal det nævnes, at en lærer fra Batley i England i godt et år har måttet leve på flugt under jorden, efter han i marts 2020 viste Charlie Hebdos Muhammedtegninger i sin undervisning. Lokale muslimer blev vrede på ham og piskede en stemning op, hvorefter læreren begyndte at modtage dødstrusler. Som en af de muslimske talsmænd sagde: “If one teacher can do it, another teacher can do it five years down the line, and we do not want this to be the case. Otherwise we are not responsible for the actions of some individuals.”

Og en tysk delstat har advaret skoleledere om, at visning af Muhammedtegninger i undervisningen kan føre til voldshandlinger mod den ansvarlige.

 

Mulige politiske tiltag

Gør tegningerne obligatoriske

Få dage efter mordet på Samuel Paty bragte Politiken en leder med overskriften ”Gør Muhammedtegningerne til fast pensum i folkeskolen”.

Samme uge bragte Weekendavisen en leder med samme budskab: ”Det er indlysende, at tegningerne bør være en obligatorisk del af undervisningen.”

Meningsdannere som Geeti Amiri og Thomas Hoffmann har været ude med det samme budskab.

Underforstået i disse udmeldinger er, at det er lærerne, som skal tvinges til at vise Jyllands-Postens Muhammedtegninger i deres undervisning.

Lav en statslig undervisningsvideo i Muhammedkrisen

Dette er medredaktør Eva Gregersens idé, som hun har redegjort for i kronikker i Jyllands-Posten, Altinget og Kontrast (ingen af kronikkerne er bag betalingsmur). I kortform mener hun, at man bør gøre tegningerne obligatoriske i undervisningen i folkeskolen for at modvirke lærernes selvcensur som følge af voldsmandens nye veto, men at man ikke bør tvinge lærerne til at udføre, hvad der nu er blevet en livsfarlig undervisningsopgave. Derfor foreslår hun at gennemføre undervisningen per video. På den måde kan man gøre det obligatorisk for skoleeleverne at modtage undervisningen snarere end for skolelærerne at udføre den.

Med inspiration fra Eva Gregersen har Information bragt en leder, der opfordrer staten til at udvikle en undervisningsvideo: ”Derved sikrer vi, at det bliver staten selv – i sidste instans det demokratiske fællesskab som helhed – der står som afsender.”

Beslutningsforslaget fra blå blok

På Christiansborg har man ad flere omgange debatteret et beslutningsforslag stillet af en samlet blå blok, som indeholder to punkter:

  • Kanonisér Muhammedkrisen
  • Lav undervisningsmateriale om Muhammedkrisen til den officielle undervisningsportal emu.dk

Ift. det første punkt skal man være opmærksom på, at der allerede findes en historiekanon med 29 punkter. Diskussionen går altså på, om man skal gøre Muhammedkrisen til det 30. punkt på denne kanon og altså gøre det obligatorisk for lærerne at undervise i krisen (men ikke at vise tegningerne).

Det andet punkt er inspireret af formand for Religionslærerforeningen John Rydahl. Han har i flere interviews givet udtryk for det synspunkt, at hvis staten ønsker, at lærerne skal vise tegningerne i undervisningen, så må ministeriet gå forrest ved at udvikle noget undervisningsmateriale om Muhammedkrisen komplet med visning af tegningerne til den officielle undervisningsportal emu.dk. (Sådan et materiale findes nemlig ikke i dag på nogen af de portaler, som lærerne plejer at hente undervisningsmateriale fra). Så vil de lærere, som ønsker at vise tegningerne, kunne bruge statens undervisningsmateriale i stedet for at tage ansvar for at udvikle deres eget.

 

Den politiske situation netop nu

Da SF i december 2021 gav udtryk for at ville stemme for blå bloks beslutningsforslag og dermed bringe regeringen i mindretal, blev det opfattet som en stærkt foruroligende udvikling i Udenrigsministeriet, skriver Altinget:

”Ministeriet frygtede en ny krise med den muslimske verden, hvis den danske stat godkendte undervisningsmateriale om Muhammed-krisen, og man frygtede bevidste fejloversættelser af beslutningsforslaget, så danske ambassader igen blev sat i brand af ’Den arabiske gade’.”

Regeringen fik overtalt SF til alligevel ikke at stemme for beslutningsforslaget. Kort efter indkaldte regeringen til gengæld til forhandlinger om lærernes selvcensur.

Hidtil havde emnet været håndteret af Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som har været indkaldt både til et samråd og til flere debatter i folketingssalen af undervisningsordførerne om Muhammedtegninger i undervisningen. Nu er det imidlertid Justitsministeriet, der indkalder til forhandlingerne, og foruden Undervisningsministeriet deltager også Udenrigsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Fire ministerier skal altså deltage i forhandlinger om lærernes selvcensur. Og det er partilederne snarere end undervisningsordførerne, der er inviteret til forhandlingerne. Det skriver Altinget.

Banen er altså kridtet op til nogle alvorlige diskussioner på politisk topniveau i de kommende måneder om det emne, som Libertas’ temanummer omhandler.

Første møde fandt sted 11. februar 2022. På grund af krigen i Ukraine er næste forhandlingsmøde blevet udskudt.

 

Diskussionsoplæg til det kommende temanummer af Libertas

Vi ønsker at høre borgerlige meningsdanneres holdning til emnet.

Man kan eksempelvis tage udgangspunkt i spørgsmål som disse:

Kan undervisningsfriheden efter din mening nu siges at være de facto indskrænket af jihadistisk terrorisme?

Skal den danske stat efter din mening forsøge at modvirke effekten af lærernes selvcensur med henblik på at sikre, at danske skoleelever også fremover modtager en fyldestgørende undervisning i Muhammedkrisen komplet med visning af primærkilden – og i så fald hvordan?

Og mere generelt:

Det er nærliggende at se mordet på Samuel Paty i forlængelse af angrebene på Salman Rushdie, Theo Van Gogh, Jyllands-Posten, Charlie Hebdo m.fl. Det er angreb, som har fået vestlige satirikere til at stoppe med at turde gøre grin med islam og vestlige medier til at stoppe med at turde bringe Muhammedtegninger. Og nu skal undervisere, der vil undervise de opvoksende generationer i ytringsfrihed og sekularisme, altså også til at medregne risikoen for halshugning ved tilrettelæggelsen af deres læreplaner.

Hvordan kan et liberaldemokratisk samfund efter din mening forhindre jihadister, som er parate til at gå i døden for deres sag, i med voldens veto at kue os til en stadig mere omsiggribende ufrihed og underkastelse?

 

Send dit bidrag til torbenmarkp@hotmail.com eller kontakt Eva Gregersen

Written by Torben Mark Pedersen